Generalforsamlinger:

 

GENERALFORSAMLING 27. april 2023 KL. 19.00

REFERAT

 Sted: Årslev Forsamlingshus - Bystævnet 13, 5792 Årslev

 Fremmødte: 15

 Velkomst ved formand Per Ole Jensen

 Dagsorden ifølge vedtægterne.

 1. Valg af dirigent

John Gylling valgt til dirigent, og konstaterer:

-          Generalforsamling er indkaldt i Midtfynsposten den 5. april 2023 og er rettidigt indkaldt i henhold til vedtægterne, og er dermed beslutningsdygtig

 2. Formandens beretning om foreningens virke i det forløbne år og planer for det kommende år til generalforsamlingens godkendelse.

 Indledning

God aften og velkommen til generalforsamlingen 2023.

2022 har været et år med mange spændende ting og udfordringer. Som I alle ved så har der været gravet op overalt i vores område især i Årslev og Sdr. Nærå pga. fjernvarme.

Samtidig med har Energi Fyn også fortsat med at grave og lægge deres fiber ned.

Alt dette grave arbejde giver sine udfordringer hele tiden.

Nettet

Vi har i løbet af 2022 fortsat med at forbedre vores Hybrid Fiber og Fiber installationer og samtidig også gøre vores produkt bedre og hele tiden søge at få de bedste løsninger ud til jer som medlemmer.

Vi fortsætter hele tiden med at fremme vores samarbejde med jer sådan at I kan få det bedste produkt og oplevelse. Dette gør vi ved at give den support I har brug for når I enten ringer, skriver eller kommer ned på kontoret. Vi tager ud og hjælper hvis dette er behovet og afhjælper, hvilket jeg mener en er kæmpe styrke for vores forening.

Vi har også fortsat vores arbejde sådan at vi kan udbrede og styrke vores nets stabilitet og hastigheder. Vores hastigheder er som sidste år på op til 1000/1000

Men vi fortsætter med hele tiden at søge information om nyeste og bedste teknologier for at det vi leverer, kan tilfredsstille de behov der måtte være.

Som altid, så husk at de hastigheder vi leverer, er de samme uanset om det er hybrid fiber eller fiber det er kun transport vejen der er anderledes.

Som altid vil vi opfordre medlemmerne til at tage fat i os hvis der opleves problemer med forbindelse i hjemmet.

I kan få lavet et Wifi check hvis det er det trådløse i oplever problemer med eller hvis der er problemer i øvrigt så få os ud og hjælpe.

Vi er her for at hjælpe jer men vi skal kontaktes så vi har muligheden 😊

Vi vil rigtig gerne sørge for at I får den bedste løsning.

Vi er også i gang med at lave undersøgelser for at se på muligheder der er for at kunne åbne op for andre udbydere på vores net. Dette vil vi informere ud til jeg så snart vi er nået videre med det, men det kan også tilvejebringe andre muligheder for os alle.

Energi Fyn har som jeg også nævnte sidste år udrullet deres fiber i vores område og jeg tror at de er ved at være færdige eller de er i hvert fald nået langt.

Dette har vi selvfølgelig også mærket da nogle har opsagt hos os grundet dette.

Jeg vil igen nævne at det vi leverer, er helt på højde med det som leveres fra Energi Fyn og andre udbydere.

Vi bestræber os bare på at kunne levere en service ved siden af det leverede produkt som ikke leveres hos de andre, hvilket jeg synes er en stor force hos en ”lille” forening som vores som kun har til hensigt at leverer det bedste til vores medlemmer og ikke en masse aktionærer 😉

Kanaludvalg

Vores kanaludvalg undergår hele tiden ændringer og der vil også i løbet af året ske ændringer. Vi har haft diverse workshops og møder med Yousee som er ved at ændre på deres måde at levere kanaler på så at der vil blive mulighed for tilkøb af point i deres univers. Vi vil komme ud med besked om dette men alle disse tiltag er for at forenkle og give flere muligheder og samtidig få samlet de fleste streamings tjenester som vil kunne leveres billigere end det man som medlem/kunde selv ville kunne indkøbe det til.

Vi arbejder også på hvad vi ellers har af muligheder for at levere kanaler til jer, vi vil søge muligheder så vi kan give det bredeste og bedste tilbud til jer som medlemmer.

Vi vil så snart vi har nyt omkring dette give beskeden videre via vores hjemmeside og Facebook, samt omdele folder så I kan se hvad vi har fundet ud af.

Vi følger hele tiden udvikling i hvad der sker og vil selvfølgelig via hjemmeside og facebook holde jer orienteret om hvad der sker.

Medlemmer

Medlemstallet i Årslev Net er faldet igen faldet lidt fra 2835 siden sidste generalforsamling i 2022 til nu 2710 (-125)

I samme periode er vores antal internet brugere også faldet fra 2313 til 2199 (-114)

Disse fald skyldes både fraflytninger men helt sikkert også at nogle medlemmer har søgt over til Energi Fyn for at se hvilke muligheder det kan give dem.

Det er en udvikling som på ingen måde er en overraskelse for os og helt forventeligt men vi har også set at nogle kommer den anden vej igen da det ikke var som forventet og at servicen er en anden hos os.

Vi skal bare hele tiden sørge for at være der og give en god service til vores medlemmer så vil vi helt sikkert også kunne beholde og måske få medlemmer tilbage i folden.

Men det betyder også at vi ikke skal hvile på laurbærrene, men fortsætte vores arbejde med hele tiden at søge den bedste løsning der giver stabilitet og de bedste ydelser til medlemmerne, samtidig med en god service der giver tryghed.

Aktiviteter og fremtidige planer

Lidt omkring fremtiden er at vores forretningsfører Flemming er lidt af en ildsjæl der hele tiden kigger på de muligheder der findes inden for forbedringer i vores net for at vi kan levere hastigheder og stabilitet og give den bedste løsning i hjemmet og tester hele tiden nye hybrid fiber og fiber routere med henblik på at disse kan give en god dækning trådløst i hjemmet og måske med extendere tilsluttet give den oplevelse så man som bruger får en rigtig god oplevelse (om det måtte være en der bare skal surfe lidt eller en der streamer eller en som skal spille online spil).

Vores serverrum bliver også hele tiden efterset og vores backbone – CMTS og servere bliver løbende serviceret og udskiftet efter behov så de kan følge med de behov der er.

Vi er også med i de udstykninger der hele tiden dukker på i vores område så der vil være mulighed for at blive tilsluttet. Dette vil også være med til at styrke vores tilstedeværelse og mulighed for at fortsætte med at styrke vores produkter.

Generelt gør vi alt vi kan for at styrke vores produkter til medlemmernes fordel.

Som jeg fortalte sidste år er planen at udfase det radio signal vi sender ud gennem vores net og det skal man nok forberede sig på vil ske i løbet af året hvilket selvfølgelig nok skal blive meldt ud.

Dem der bruger dette og har spørgsmål til hvilke muligheder der så er, skal være velkommen til at tage fat i os for hjælp.

Vi fortsætter som altid med at udbedre og forny vores kabling i nettet, men der vil helt sikkert som der har været meget af i det forgangne år være flere afbrydelser grundet overgravninger.

Dette vil helt sikkert ske, især når man tænker på hvor meget Fjernvarme Fyn nu de næste år skal grave op i hele vores område. Men vi samarbejder med dem alt det vi kan for at undgå at overgravninger sker i for stor udstrækning.

Afslutning

Jeg vil igen i år sige en stor tak til de 3 vi har på kontoret. De kæmper hele tiden for at I medlemmer får den bedste service og hjælp med jeres problemer. ( Inge, Thomas og Flemming )

Det kan i perioder være svært at følge med i efterspørgslen på hjælp hvilket har gjort at vi bl.a. har fået Inge på kontoret så vi kan yde den gode service til jer alle, så I som medlemmer kan være tilfredse.

Som altid husk at tage fat i os og ikke bare skriv på de sociale medier hvis der er problemer. Vi er til for at hjælpe jer. Husk at tilmelde jer vores information på selvbetjeningssiden hvis I ikke allerede er, så vil I få relevant information om planlagt arbejde.

-          Diverse spørgsmål fra salen blev besvaret.

-          Beretning godkendt

3. Aflæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.

Regnskab for 2022 blev aflagt af kasserer Keld Jakobsen.

-          Diverse spørgsmål fra salen blev besvaret.

-          Regnskab godkendt

 

4. Eventuelle forslag.

Ingen indkomne forslag

 

5. Behandling af budget og fastsættelse af driftsbidrag og tilslutningsafgift samt orientering om abb. bidrag for det kommende regnskabsår.

Budget for 2023 er en fremskrivning af det vi kender.

-          Diverse spørgsmål fra salen blev besvaret.

-          Budgettet blev godkendt.

 

Driftbidrag/kontingent: 20 kr./md.

 

Tilslutningsafgift:   0 kr.

 

TV pakkepriser for 2023:

Pakke 1(grundpakke) - 260 kr./md.

Pakke 2(mellempakke). - 486 kr./md.

Pakke 2(grundpakke + 10 bland selv point). - 486 kr./md.

Pakke 3(fuldpakke). - 626 kr./md.

Pakke 3(grundpakke + 35 bland selv point). - 626 kr./md.

Samlerabat når man har både internet og TV fra Årslev Net: 20 kr./md.

 

Internet priser 2023:

                                                                 Med TV pakke                    Uden TV pakke

1000/200 Mbit/s                278 kr./md.                         298 kr./md.

300/150 Mbit/s                  228 kr./md.                         248 kr./md.

100/100 Mbit/s                  178 kr./md.                         198 kr./md.

30/30 Mbit/s                      149 kr./md.                         169 kr./md.

6/6 Mbit/s                          99 kr./md.                           119 kr./md.

 

6. Valg af bestyrelse og 2 bestyrelsessuppleanter.

-   Følgende bestyrelsesmedlemmer blev valgt:

Keld Jacobsen (Genvalgt)

Per-Ole Jensen (Genvalgt)

Poul Erik Christensen (Genvalgt)

 

-   Følgende 2 suppleanter blev valgt:  

Torben Bech – 1 suppleant (Genvalgt)

Peter Bækgaard Von Lehnsburg – 2 suppleant (Ny valgt)

 

7. Valg af revisor.

VH Revision Registrerede revisorer ApS i Odense blev genvalgt som revisor.

 8. Eventuelt.

-          Diverse spørgsmål fra salen blev besvaret.

  Generalforsamling afsluttet med tak for fremmøde samt god ro og orden

Trykker du på dem, har du mulighed for at hente dem som en PDF.

Ordinær Generalforsamling 2023

Ordinær Generalforsamling 2022

Ordinær generalforsamling 2021

Ordinær generalforsamling 2020

Ordinær generalforsamling 2019

Ordinær generalforsamling 2018

Ordinær generalforsamling 2017

Ordinær generalforsamling 2016

Ekstraordinær generalforsamling 2015

Ordinær generalforsamling 2015

Ordinær generalforsamling 2014

Ordinær generalforsamling 2013

Ordinær generalforsamling 2012

Ordinær generalforsamling 2011

Ordinær generalforsamling 09/12 2010

Ekstraordinær generalforsamling 2010

Ordinær generalforsamling 19/05 2010

Ekstraordinær generalforsamling 2009

Ordinær generalforsamling 2009

Ordinær generalforsamling 2008

Ekstraordinær generalforsamling 2007

Ordinær generalforsamling 2007